En person, der antagelig er eftersøgt for folkedrab i Rwanda, er blevet anholdt i Norge. Manden, der menes at hedde Charles Bandora, blev pågrebet tirsdag, da han ankom til Gardermoen lufthavn fra Belgien.
- Vi pågreb en person, som antages at have rwandisk oprindelse, i Gardermoen i går. Han forsøgte at komme ind i landet med et falskt pas. Vi har ikke fået bekræftet om det faktisk er den eftersøgte mand, så vi holder ham i arresten indtil videre, siger vagthavende politiadvokat Åsmund Yli fra Romerike politidistrikt til det norske nyhedsbureau NTB.
Ifølge Nettavisen var manden i besiddelse af et pas fra Mali, da han blev anholdt.
Charles Bandora blev født i Gikongori i det sydlige Rwanda i 1953. Han er blandt andet eftersøgt for folkedrab, organiseret kriminalitet og forbrydelser mod menneskeheden. Han er eftersøgt af Interpol.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde