En mand, der er mistænkt for at have dræbt fire politifolk på en kaffebar i den amerikanske delstat Washington, er såret og menes at have forskanset sig i et hus i Seattle. Det bekræfter lokale myndigheder.
Svært bevæbnet politi har omringet en bygning, hvor den 37-årige Maurice Clemmons menes at have gemt sig efter skuddramaet, der kostede fire politifolk livet.
Polititalsmand Ed Troyer siger til journalister, at Clemmons blev såret af skud affyret af en af politibetjentene.
- Vi har fastslået, at han faktisk er blevet såret, og vi har fastslået, at han er den mistænkte i sagen. Vi leder ikke efter andre end ham, siger Troyer.
Nedskydningen skete søndag nær luftvåbnets McChord Air Force Base i Tacoma godt 50 km syd for Seattle.
Clemmons er en tidligere dømt røver, der er kendt for at gribe til vold. Han er fem gange dømt for grove forbrydelser i delstaten Arkansas og flere gange i Washington.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet