Formue på spil: Sådan fungerer EU's rabatter

Torsdagens forhandlinger i Bruxelles handler ikke om det årlige budget, men om den overordnede ramme for de følgende syv år, 2014-20. Her har EU-Kommissionen spillet ud med et forslag om et udgiftsloft for hele perioden på omkring 8000 milliarder kroner.

* Storbritannien med daværende premierminister Margaret Thatcher i spidsen forhandlede sig tilbage i 1984 som det første medlemsland frem til en rabat på betalingerne til EU.

* Fire af EU's største bidragydere - Tyskland, Holland, Sverige og Østrig - har siden fået en såkaldt "rabat på rabatten", så landene får reduceret det bidrag, de ellers skulle betale til den britiske rabatordning.

Derudover har landene også særskilte rabatordninger.

* Rabat til nogle lande betyder, at de øvrige medlemslande må betale mere til EU-budgettet.

Danmark havde i 2012 en ekstrabetaling på 1,42 milliarder kroner til EU på grund af de mange rabatordninger.

* Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kræver på EU-topmødet, at Danmark fremover skal have en rabat på én milliard kroner årligt.

* Den britiske rabat var i 2012 på 28,3 milliarder kroner.

Der er i den næste syvårige budgetperiode lagt op til, at den britiske rabat reduceres med cirka en femtedel i forhold til sidste langtidsbudget for 2007-13, til dels som resultat af tidligere britiske indrømmelser.

* EU-præsident Herman Van Rompuy har lagt op til, at de øvrige fire rabatlande får deres rabatter justeret som følger (sammenholdt med niveauet i 2012):

- Tyskland: Fra 17,8 til 20,9 milliarder kroner.

- Holland: Fra 10,2 til 8,6 milliarder kroner.

- Sverige: Fra 4,4 til 2,4 milliarder kroner.

- Østrig: Fra 1,3 milliarder kroner til nul.

* Danmarks ønske om en EU-rabat har hidtil ikke været nævnt med et eneste ord i de forskellige udkast til langtidsbudgettet.

(Kilder: Folketingets EU-Oplysning, EU-Kommissionen, Van Rompuys forhandlingsudspil fra 22. november 2012)

/ritzau/