Forsker: Biden vil håndtere Rusland håndfast og resolut
Joe Biden har foreslået et topmøde mellem USA og Rusland. (Arkivfoto) Foto: Tom Brenner/Reuters
Tom Brenner/Reuters
USA's nye præsident, Joe Biden, vil tage afstand fra sin forgænger og håndtere Rusland resolut, siger forsker.
Forholdet mellem USA og Rusland kan sagtens udvikle sig til det værre. Sådan siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Flemming Splidsboel.
Den nye mand i det amerikanske præsidentembede, Joe Biden, virker til at have haft et ønske om en håndfast og resolut håndtering over for Ruslands præsident, Vladimir Putin, mener Flemming Splidsboel.
- Rusland har et omdrejningspunkt for en del polemik internt i USA under Trumps (tidligere amerikansk præsident, red.) præsidentskab.
- Der var en oplagt mulighed for Biden for at vise, at han er anderledes, og at han ikke er Trump. Det har han blandt andet kunnet gøre ved at have en noget hårdere linje over for Rusland og Putin.
Konflikten mellem de to stormagter eskalerede yderligere torsdag, da USA besluttede sig for at udvise ti russiske diplomater.
Rusland svarede igen fredag ved ligeledes at udvise ti amerikanske diplomater.
Den russiske regering har desuden kraftigt opfordret den amerikanske ambassadør i Rusland, John Sullivan, om at rejse hjem til den den amerikanske hovedstad, Washington D.C. og "konsultere" sin regeringen.
Flemming Splidsboel påpeger, at det er svært at se, hvordan konflikten udvikler sig, men at det lige så vel kan være, at konflikten bliver nedtrappet efter de mange udviste diplomater.
- Der er en mulighed for, at begge parter tænker "lad os holde igen. Vi har begge markeret, at vi er utilfredse. Vi kan godt gå videre, hvis det skal være, men der er ikke nogen af os, der egentlig ønsker det", siger han.
Joe Biden har senest foreslået et topmøde mellem ham og Vladimir Putin i et tredje land til sommer. Det russiske udenrigsministerium meldte fredag, at det er positivt indstillet over for et møde mellem de to lande.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker