Mindst fem kopper kaffe om dagen mere end halverer risikoen for at få visse typer af brystkræft; den ikke-hormonafhængige form for brystkræft, viser ny forskning fra Sveriges Karolinska institut.
2.800 kvinder med brystkræft og 3.000 raske kvinder har været med i undersøgelserne, som er baggrund for konklusionerne. Resultaterne offentliggøres i Breast Cancer Research.
- Kaffe fremstår som en særlig beskyttelsesfaktor, siger professor Per Hall til Göteborgs-Posten.
Ny forskning har de senere år vist, at kaffe også beskytter mod visse former for anden cancer og mod demens, Parkinson, diabetes og hjertesygdomme.
De svenske forskere siger, at kvinder, der drikker kaffe hver dag, har en lavere frekvens af brystkræft end kvinder, der sjældent drikker kaffe. Ved fem kopper eller mere falder risikoen for brystkræft 57 procent, siger Per Hall.
En af medforfatterne, Jingmei Li ved det Karolinska institut, understreger, at der blandt forskere er delte meninger om, hvordan kaffe påvirker menneskekroppen, og at forskellige studier giver forskellige og modstridende resultater.
Men den aktuelle forskning er i overensstemmelse med tidligere tyske undersøgelser. /ritzau/TT
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde