Forskere finder en hidtil ukendt abe
Et hold forskere har fundet en helt ny abe-art dybt inde i Afrika, hævder de i en videnskabelig artikel.
De fremlægger billeder som dokumentation for deres opdagelse.
Og her titter et abehoved frem med halvplysset manke, en relativ spids næse og lidt sørgmodige øjne i et ugle-agtigt ansigt.
Ved et tilfælde stødte medlemmer fra forskergruppen på aben, da de besøgte den fjerntliggende landsby Opala langt inde i Den Demokratiske Republik Congos tropeskov, skriver CNN og BBC.
Det var en hunabe, som en lokal skoleleder holdt i bur. Han omtalte den som en "lesula", det navn som lokale jægere har givet abearten.
Det viste sig, at flere af landsbybeboerne holdt aben i fangenskab.
Efter længere tid søgning lykkedes det forskerne at finde aben i den vilde natur ved floderne Congo og Lomani.
- Da vi startede vores udforskning i dette landskab, så vidste vi, at det nærmest var uopdaget, men vi forestillede os ikke, hvor vigtig den biologiske opdagelse ville være, siger John Hart, som har ledet projektet.
Hart kommer fra Lukuru Foundation, som forsker i Afrikas dyreliv og måder at beskytte arternes overlevelse på.
Forskerne mener, at de efter genetiske undersøgelser af aberne kan konstatere, at det er en hidtil uopdaget art.
De fremlægger deres resultater i den seneste udgave af onlinemagasinet Public Library of Science.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker