Forskere finder skjult gang i den ældgamle pyramide i Giza
Den store pyramide i Giza blev bygget for omkring 4500 år siden. Der er dog stor uenighed om, hvordan det rent praktisk foregik. Foto: Khaled Desouki/Ritzau Scanpix
En ni meter lang gang er blevet fundet i den 4500 år gamle pyramide i Giza. Det kan bane vej for flere fund.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Et hold af internationale forskere har fundet en skjult gang tæt på indgangen til den største af de berømte pyramider i Giza.
Det oplyser det egyptiske oldtidsministerium.
Der er tale om en gang, der er ni meter lang og to meter bred. Den blev opdaget ved hjælp af blandt andet infrarød teknologi og 3D-simulationer.
I en artikel, der torsdag er bragt i det naturvidenskabelige tidsskrift Nature, lyder det, at fundet kan give ny viden om pyramidens opbygning.
Mostafa Waziri, der står i spidsen for en særlig afdeling i det egyptiske oldtidsministerium, oplyser, at gangen kan være blevet lavet for at hjælpe med vægtfordelingen i den enorme pyramide.
Annonce
- Vi kommer til at lave flere skanninger. Så må vi se, om vi kan finde ud af, hvad der er under gangen eller for anden af den, siger han.
Den egyptiske arkæolog og tidligere oldtidsminister Zahi Hawass siger, at "der er en stor sandsynlighed for, at gangen skjuler noget".
Den skjulte gang er fundet tæt på indgangen til den store pyramide og er ni meter lang og to meter bred. Foto: The Egyptian Ministry Of Antiqui/Reuters
Den store pyramide i Giza blev bygget for omkring 4500 år siden og er 146 meter høj. Den er det eneste tilbageværende af Verdens Syv Underværker.
Selv om det er et af verdens største og ældste bygningsværker, er der ikke bred enighed om, hvordan pyramiden blev bygget.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned