Forskere ledte efter kulstof - og fandt et helt hav

En gruppe kinesiske forskere var egentlig på jagt efter kulstof, da de på ekspedition i den kinesiske Tarim-ørken stødte på enorme mængder saltvand under ørkensandet.

Det underjordiske hav er mindst ligeså stort som de fem største søer i Nordamerika tilsammen og op til 11 kilometer dybt.

Tarimørkenen er på størrelse med Venezuela og ligger i den nordvestlige del af Kina. Området er omkranset af bjerge, hvilket er årsagen til, at det underjordiske hav er opstået, mener professor i geoscience fra Århus Universitet Søren Bom Nielsen.

- Vandet stammer fra de høje bjerge, der udvinder vand fra atmosfæren. Derefter løber vandet ned af bjergsiderne og havner i ørkenen. Derfor er "underjordisk hav" bare en poetisk omskrivning af "grundvand", siger han.

De kinesiske forskere har opdaget, at vandet under ørkenen indeholder en usædvanligt stor mængde kulstof. Søren Bom Nielsen forventer derfor, at opdagelsen kan få stor betydning for klimaforskningen.

- Man arbejder hele tiden med at kortlægge kulstofkredsløbet. Vi vidste i forvejen, at havet og planterne optager en masse kulstof, men det er en vigtig detaljering, at vi nu ved, at det underjordiske hav også optager kulstoffet, siger Søren Bom Nielsen.

Ifølge ham er det en god ting, at havet optager kulstof, for det betyder, at kulstoffet ikke havner i atmosfæren og bidrager til drivhuseffekten.

Li Yan Xianjiang, den kinesiske professor, der var med til at gøre fundet, frygter dog, at det underjordiske hav kan belaste klimaet, hvis ørkenen åbner sig.

- Det fungerer ligesom en dåsecola. Hvis man åbner den, siver alle gasserne ud. I det her tilfælde vil det være ekstreme mængder drivhusgasser, der siver op i atmosfæren, siger Li Yan Xinjiang til onlinemediet Inhabitat.

Det er til gengæld ikke en mulighed, den danske professor mener, man skal bekymre sig for.

- Selvom det er en stor kulstof-pool, vil ørkenen først blive åbnet den dag, de tektoniske plader bevæger sig og begynder at skabe bjerge i Tarimørkenen, siger Søren Bom Nielsen.