Kong Tutankhamon, den unge, egyptiske farao, hvis gravkammer afslørede en fortryllende skat, humpede i sin tid rundt på skrøbelige ben, havde klumpfod og døde antageligt af malaria.
Det oplyser et internationalt hold forskere.
Den unge farao døde omkring 1324 f.Kr., antagelig i en alder af 19 år. Der har været mange spekulationer om hans liv, siden hans gravkammer blev opdaget i 1922 i Kongernes Dal i Egypten.
Prøver, der er blevet foretaget på 16 kongelige mumier, viser, at fire af disse, herunder Tutankhamon, var smittet med en alvorligt form for malaria. Det var antageligt denne sygdom, der kostede den unge farao livet, siger forskerne, der dermed udelukker tidligere teorier om drab eller andre former for sygdomme.
Videnskabsfolkene fra blandt andet Egypten og Tyskland har gennemført de genetiske og radiologiske prøver fra 2007 til 2009.
Forskerne har en teori om, at Tutankhamon var svækket af et benbrud, der muligvis stammede fra et fald. Dette brud og malariainfektionen førte til sidst til hans død, mener de.
Tutankhamon led også af en ganespaltning, en mild form for klumpfod og en række knoglesygdomme blandt andet den, der siden har fået navnet Köhlers sygdom.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde