Oppositionskandidat i Iran opfordrer til at sørge over dræbte demonstranter ved ceremonier landet over på torsdag - trods myndighedernes forbud.
Den besejrede moderate præsidentkandidat i Iran Mehdi Karoubi appellerer til sine landsmænd om at sørge over dræbte demonstranter ved ceremonier torsdag.
Det siger en Karoubimedarbejder i dag til det britiske nyhedsbureau Reuters.
- Karoubi opfordrer iranerne landet over til at gennemføre ceremonier torsdag for at mindes dem, der demonstrerede, siger Karoubimedarbejderen Issa Saharkhiz.
Blandt de mindst 17 dræbte under uroen siden det omstridte præsidentvalg den 12. juni er den unge kvinde Neda, som blev skudt i brystet lørdag. Videooptagelser af drabet er gået verden rundt, og Neda er blevet symbol på modstanden mod det iranske styre, som erklærer præsident Mahmoud Ahmadinejad for genvalgt.
Med sin appel trodser Karoubi de iranske myndigheder, som har forbudt alle former for politiske demonstrationer.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned