En usædvanlig kamp mellem en 1,8 meter lang alligator og en 3,9 meter lang pyton-slange er endt med begges død i Floridas sumpe.
Den burmesiske pyton forsøgte at sluge sin frygtindgydende rival, men eksploderede, rapporterer britiske BBC.
Resterne af de to gigantiske krybdyr blev fundet af forbavsede skovfogeder i Everglades Nationalpark.
Skovfogederne siger, at fundet antyder, at de burmesiske pytoner, der ikke naturligt er hjemmehørende i området, har kapacitet til at udfordre alligatorernes førende position i toppen af fødekæden i sumpene.
Resterne af pytonen blev fundet med alligatorens hale stikkende ud fra pytonens midterste del. Pytonens hoved manglede. Professor Frank Mazzotti fra universitetet i Florida siger, at kampe mellem de to arter meget sjældent ses i naturen.
- De har nok været nogenlunde lige i størrelse. Hvis pytonen havde fået et godt greb om alligatoren, ville den have kunnet slå alligatoren ihjel, siger Mazzotti.
Men som det gik, ser det ifølge Mazzotti ud til, at det er lykkedes alligatoren at gnave sig gennem pytonens mave, hvilket altså endte med at begge krybdyr døde.
Burmesiske pytoner - hvoraf mange er sluppet fri af deres ejere - har trivedes i det våde og varme klima i Floridas sumpe i de seneste 20 år.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde