Forsøg på flyterror undersøges i London

Britisk politi er ved at gennemføre husundersøgelser i London i forbindelse med en nigeriansk mands forsøg på at sprænge et amerikansk fly i luften.

- Vi samarbejder med de amerikanske myndigheder, og undersøgelserne i London er led i igangværende forespørgsler, siger en talskvinde for britisk politi.

Ifølge ubekræftede rapporter er den nigerianske mand Abdul Farouk Abdulmutallab studerende ved University College London (UCL).

Londons Metropolitan Police kan ikke umiddelbart bekræfte rapporterne og afviser at afsløre, hvor mange bygninger der er blevet undersøgt, eller hvilken type bygninger det handler om.

/ritzau/AFP

De britiske myndigheder samarbejder med USA i efterforskningen af terrorforsøget mod et amerikansk fly på vej fra Amsterdam til Detroit.

Offentliggjort Sidst opdateret