Første fanger er løsladt fra Ukraines fængsler og sendes til fronten

Ukraines militær kæmper en evig kamp for at få soldater nok til krigen mod Rusland.

Tilbage i april blev aldersgrænsen for at blive indkaldt til militæret sænket fra 27 til 25 år. Tidligere i maj besluttede parlamentet, at fængselsfanger på visse betingelser kan slippe for deres straf, hvis de lader sig rekruttere til krigen.

Der er ikke tale om at blive benådet, sådan som Rusland har praktiseret det med russiske fanger, der er sendt til fronten.

I Ukraine er det snarere en prøveløsladelse.

Fanger med domme for blandt andet flere drab eller seksualforbrydelser kan ikke komme i betragtning i ordningen. Man skal også have mindre end tre år af straffen tilbage.

Nu er de første to fanger blevet prøveløsladt. Til gengæld har de indgået en kontrakt med Ukraines Nationalgarde, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er en domstol i Khmelnytskyj i det vestlige Ukraine, der har afgjort, at de to fanger kunne prøveløslades. Den ene er født i år 2000, den anden i 1981.

Begge afsonede straffe for tyveri.

- Domstolen har accepteret deres anmodninger og beordret Khmelnytskyjs fængsel til at løslade dem, så de omgående kan indgå kontrakt om militærtjeneste, siger domstolen i en erklæring.

- Begge mænd er helbredsmæssigt sunde nok til militærtjeneste.

Ukraines regering siger ifølge AFP, at flere end 3000 fanger har anmodet om at skifte fængselscellerne ud med tilværelsen som soldater i krig.

Der er ikke oplysninger om, hvor længe de skal binde sig til militæret.

Ifølge CNN risikerer en tidligere fange at blive sendt tilbage til fængslet og få en længere straf på mellem fem og ti år, hvis fangen bryder kontrakten.

De prøveløsladte kommer under overvågning i deres militære enheder. De har ikke tilladelse til at rejse af personlige årsager, medmindre deres øverstkommanderende giver tilladelse.

I Rusland har der siden tidligt i krigen, der begyndte med Ruslands angreb på Ukraine den 24. februar 2022, været en praksis med at hente fanger ud af fængsler og sende dem til fronten.

Det var lejesoldaterne i den private gruppe Wagner, der indledte denne praksis.

Hvis en fange overlevede seks måneder ved fronten, fik han sin frihed.

Jevgenij Prigozjin, lederen af Wagner, stod bag rekrutteringen. Prigozjin sagde, at han havde rekrutteret 50.000 fanger.

Han ragede dog uklar med Ruslands præsident, Vladimir Putin, og blev dræbt ved et flystyrt i august 2023.

Derefter overtog Ruslands hær ordningen, men i februar i år skrev BBC, at den var stoppet.

Almindelige russiske soldater var utilfredse med, at en forbryder kunne trække i trøjen i et halvt år og så rejse hjem, mens de måtte blive i skyttegravene.

Det menes, at mange russiske fanger blev brugt til at storme ukrainske stillinger og blev mejet ned i stort antal.

Reuters citerer uafhængige russiske medier for at skrive, at antallet af fanger i Ruslands fængsler i 2023 faldt med 58.000.

I perioden 2022 til 2023 blev der løsladt 105.000 fanger fra de russiske fængsler.

Medierne siger, at det faldende antal fanger delvist skyldes, at de blev sendt til fronten.

/ritzau/