Første kvinde er ansat som menneskeretschef i Saudi-Arabien
Kvinde er indsat som ny leder af saudiarabisk menneskerettighedskommission med rang af minister.
Saudi-Arabiens kong Salman bin Abdulaziz har torsdag udstedt et royalt dekret, hvor en kvinde, Hala al-Tuwaijiri, udnævnes til ny leder af landets menneskerettighedskommission med rang af minister.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Al-Tuwaijiri har tidligere været generalsekretær for landets Råd for Familieanliggender. Hun erstatter Awwad bin Saleh al-Awwad.
Det er første gang, at en kvinde er indsat som leder af menneskerettighedskommissionen.
Det sker på et tidspunkt, hvor Saudi-Arabien kæmper for at blive accepteret i det internationale samfund, efter at det er blevet kaldt en pariastat efter den saudiarabiske kritiker og journalist Jamal Khashoggi blev myrdet på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul i 2018.
Da Joe Biden blev amerikansk præsident, fremlagde USA's administration efterretninger, der peger på, at den saudiarabiske kronprins, Mohammed bin Salman - også kaldet MbS - var den øverst ansvarlige for drabet.
Kronprinsen, som er 37 år, er landets reelle leder, og han har været en reformator af økonomien og på flere andre områder, men han bliver fortsat kritiseret for at slå hårdt ned på systemkritikere og er blevet stærkt af kritiseret af menneskerettighedsgrupper.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde