Første mand i Belgien kendt skyldig for folkedrab i Rwanda
71-årige Fabian Neretse er kendt skyldig for folkedrab efter at have dræbt flere under folkedrabet i Rwanda.
En belgisk domstol finder torsdag tidligere embedsmand i Rwanda skyldig for folkedrab efter retssag om hans rolle i det blodige folkedrab i 1994.
Fabian Neretse nægtede sig skyldig, men blev torsdag den første i Belgien til at blive kendt skyldig for den anklage.
Neretse står til at få en livstidsdom. Det vil blive afgjort fredag.
Den 71-årige mand blev også dømt for krigsforbrydelser, da retten i Bruxelles fandt ham skyldig i 11 drab i Rwanda.
Den belgiske stat har allerede afholdt fire retssager og dømt otte personer skyldige i drab i den tidligere kolonistat. Men Neretse er den første til at blive dømt for folkedrab.
Neretse var anklaget for at have dræbt 11 uidentificerede civile i Rwandas hovedstad, Kigali, og to civile i mindre byer nordpå i april og juli 1994.
Juryen fandt ham torsdag skyldig i 11 af drabene.
Under retssagen blev Neretse citeret for at have opfodret hutuer til at dræbe tutsier under en protest.
- Jeg vil aldrig stoppe med at insistere på, at jeg hverken har planlagt eller taget del i folkedrabet, sagde Neretse tirsdag.
Med macheter, tilspidsede skruetrækkere og spyd blev hundredtusindvis af tutsier dræbt af hutuer i Rwanda i den tidlige sommer 1994.
Massakren brød ud, da et fly med den daværende hutu-præsident, Juvenal Habyarimanas, blev skudt ned, netop som det lagde an til landing.
Det skete 6. april 1994 og var det, der for alvor antændte vreden hos hutuerne, der i årtier havde følt sig dårligere behandlet end tutsierne.
Ved morgengry næste dag gik hutuer på gaderne, og i omkring 100 dage stod drab på dagsordenen.
Da det endelig ophørte, flygtede mange af gerningsmændene fra det blodindsmurte land, hvor 800.000 var blevet dræbt.
Siden da er der opstået en søgen efter retfærdighed fra befolkningen.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet