Første Mladic-vidne om folkedrab: Det var selvforsvar
Den folkedrabsanklagede Ratko Mladic, der var general for de bosniske serbere under krigen på Balkan i 1990'erne, indledte mandag i Haag sit forsvar ved den internationale krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien.
Forsvarets første mand i vidneskranken var den tidligere officer Mile Sladoje, der sagde, at Mladics soldater "aldrig var snigskytter" under belejringen af Sarajevo i 1990'erne, hvor 10.000 mennesker blev dræbt.
- Vi havde almindelige infanteri-våben. Vi havde ikke snigskyttegeværer, sagde Sladoje til de tre dommere i tribunalet.
- Der var stående ordre på, at man ikke måtte affyre sit gevær, men kun besvare fjendens ild, sagde han.
Ratko Mladic, der var iklædt et sort jakkesæt, sort slips og en hvid bluse, lyttede opmærksomt, mens Mila Sladoje talte.
Den nu 72-årige Mladic står over for 11 anklagepunkter - heriblandt folkedrab - i forbindelse med krigen fra 1992 til 1995, der kostede 100.000 livet og drev 2,2 millioner mennesker på flugt.
Mladic er blandt andet anklaget for at have beordret drabet på op mod 8000 muslimske mænd og drenge i byen Srebrenica i juli 1995, efter at de havde overgivet sig.
Ratko Mladic blev fanget i Serbien i 2011, hvorefter han blev ført til den internationale krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned