Første storby i USA tillader muslimer at kalde til bøn via højttalere

Inden for kort tid vil det hver morgen, når solen står op over Minneapolis i delstaten Minnesota i USA, gjalde ud over storbyens hustage med en arabisksproget indkaldelse til bøn.

- Allahu Akbar (Gud er størst), lyder det, når muezzinen, en ansat i moskeen, via højttalere på minareten, moskeernes tårn, kalder de troende til bøn.

Ved middagstid kaldes der til bøn igen. Det sker igen hen på eftermiddagen og igen når solen går ned.

Det sidste af døgnets fem bønnekald kommer, når det er blevet nat.

Disse fem bønnekald lyder rutinemæssigt i muslimske lande i Mellemøsten og andre steder, og sådan har det været i århundreder.

Det har ikke været sådan i amerikanske storbyer, men det kommer nu i Minneapolis med omkring 450.000 indbyggere.

Den ligger lige ved siden af St. Paul, hovedstad i Minnesota, og til sammen kaldes byerne "Tvillingebyerne" og har 700.000-800.000 indbyggere.

Det er det lokale byråd i Minneapolis, der nu tillader indkaldelse til bøn via højttalere tidlig morgen og sen aften.

Det blev for nylig tilladt at kalde til bøn mellem klokken 07.00 og 22.00.Men ingen bønnekald tidligere eller senere.

Nu er støjreglerne lempet, så der kan kaldes til bøn, hvornår det skal være.

Beslutningen blev truffet i torsdags og var ifølge lokale medier enstemmig blandt de 13 medlemmer af byrådet. Tre af dem er muslimer.

Nu mangler blot borgmesterens underskrift. Den meldes på trapperne.

Op til beslutningen har der været offentlige høringer.

Lokale medier skriver, at jødiske og kristne ledere har bakket op om bønnekaldet, og der har ifølge oplysningerne ikke været en organiseret modstand blandt byens indbyggere.

Der har tidligere været forsøg på at indsamle underskrifter mod bønnekald, men det er ikke rigtig blevet til noget.

Det er ikke umiddelbart klart, hvor mange muslimer der er i byen.

Amerikanske medier nævner tal fra 20.000 til 140.000. De fleste er af somalisk oprindelse og søgte til Minneapolis i 1990'erne og i begyndelsen af det nye årtusinde.

Årsagen til usikkerheden er, at mange muslimske indvandrere er tilbageholdende over for amerikanske autoriteter, fordi de har dårlig erfaring med myndighederne i deres hjemlande.

Avisen Washington Times skriver, at der ifølge amerikansk statistik menes at være 107.000 muslimer i Minneapolis-området.

Altså mere end hver ottende indbygger i "Tvillingebyerne".

Avisen Minneapolis Star Tribune skrev i 2022, at der er mindst 20 moskeer i Minneapolis.

Hjemmesiden salatomatic.com, som fortæller om muslimske organisationer og butikker i Minneapolis, skriver, at der er 47 moskeer.

Det vides ikke, om alle moskeer vil kalde til bøn.

Lokale muslimske ledere er glade for de nye regler.

Beslutningen viser verden, at "en nation grundlagt på religionsfrihed opfylder sit løfte", siger Jaylani Hussein, direktør for Minneapolis-afdelingen af Rådet for Amerikansk-Islamiske Forhold, til Minneapolis Star Tribune.

Jamal Osman, muslimsk medlem af byrådet, siger til nyhedsbureauet AP, at det bringer ham glæde at høre bønnekald.

- Det var noget, jeg voksede op med. Sådan har det ikke været for mine børn.

Det er coronapandemien, der for tre år siden banede vejen for, at der kaldes til bøn i Minneapolis.

Muslimerne kunne ikke komme i moskerne, og mange følte sig alene.

Så imamerne fik tilladelse til den begrænsede indkaldelse til bøn i dagtimerne, så muslimerne i deres hjem kunne føle mere tilknytning til moskeerne.

Nu udvides bønnekaldet så, selv om regler mod at samles på grund af smitterisiko for længst er væk.

/ritzau/