En uge før irerne igen skal stemme om EU's Lissabontraktat, viser en ny meningsmåling fortsat et solidt forspring til ja-siden.
48 procent af irerne har bestemt sig for at stemme "ja" til traktaten, mens 33 procent vil gentage det irske "nej" fra juni sidste år, viser målingen i avisen Irish Times. Næsten hver femte - 19 procent - har endnu ikke besluttet sig.
Trods en fremgang på fire procentpoint siden den seneste meningsmåling i starten af september, er der stadig lang vej for traktatmodstanderne, hvis de vil gentage sidste års overraskende sejr. Dengang endte et flertal på 53,4 procent af irerne med at forkaste Lissabontraktaten.
Irland er det eneste land, som holder folkeafstemning om Lissabontraktaten, men også Polen og Tjekkiet mangler endnu at ratificere traktaten
Meningsmålingen i Irish Times bygger på interviews med 1000 personer, som udgør et repræsentativt udsnit af den irske befolkning. Irerne skal stemme igen på fredag den 2. oktober, og resultatet af afstemningen ventes klart dagen efter.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker