Midt i den højspændte situation i Egypten opstod der lørdag aften stor forvirring om, hvorvidt præsident Hosni Mubarak stadig var leder af landets regeringsparti.
Først forlød det ifølge adskillige toneangivende spillere blandt internationale medier og nyhedsbureauer, at Mubarak ifølge egyptisk stats-tv ikke længere var partileder.
Derpå kunne nyhedsbureauet Reuters berette, at tv-stationen Al-Arabiya havde trukket sine rapporter om, at Mubarak ikke længere var partileder, tilbage. Al-Arabiya er en arabisksproget nyhedskanal med base i Dubai.
Hvem der reelt er leder af NDP-partiet, er derfor en smule uklart. Men meget tyder på, at Mubarak hænger på i spidsen for partiet. For tilsyneladende er der ingen i det egyptiske magtapparat, der har kunnet bekræfte, at Mubarak ikke længere er partiformand.
Til gengæld er det en kendsgerning, at hans søn, Gamal Mubarak, har trukket sig fra ledelsen af NDP-partiet sammen med regeringspartiets tidligere generalsekretær Safwat el-Sharif.
Ny generalsekretær bliver Hossam Badrawi, der er medlem af det egyptiske parlaments overhus.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde