En filippinsk rengøringsassistent har fundet et menneskefoster efterladt på et passagerfly fra De Forenede Arabiske Emirater, efter at det var landet i Manila. Det bekræftes af Etihad Airways fra Abu Dhabi. Selskabet henviser alle yderligere spørgsmål til politiet.
Avisen The Philippine Star skriver, at et seks-syv måneder gammelt, livløst foster er blevet fundet i affaldsbeholderen på et af toiletterne på flyet, der kom fra Abu Dhabi. Fosteret var ifølge avisens netside pakket ind i en ble.
I september blev et levende spædbarn fundet i en skraldespand i et toilet om bord på et fly fra Gulf Air kort efter landingen i Ninoy Aquino-lufthavnen i Manila.
De filippinske myndigheder siger, at de er i færd med at undersøge en kvindelig filippinsk passager, som angiveligt havde fået tilladelse til at føde et drengebarn på toilettet under den lange flyvetur fra Bahrain.
Filippinere udgør en massiv arbejdsstyrke i de olierige stater ved Den Arabiske Golf, og udlændinge, fortrinsvis fra Asien, udgør 80 procent af befolkningen i De Forenede Arabiske Emirater.
I sidste måned er der angiveligt blevet fundet en kværket, nyfødt baby i en affaldsspand på et toilet i lufthavnen i Dubai.
Politiet siger, at det i samarbejde med Interpol jager en afrikansk kvinde, der menes at have født og smidt barnet væk, inden hun fløj hjem.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet