Fox News lader ukendt svensker optræde som national rådgiver
En svensk sikkerhedsrådgiver bakkede fredag op om Trumps udtalelser om problemer med den svenske indvandring på amerikansk tv. Men rådgiveren er ikke kendt af de svenske myndigheder. Foto: AP/Pablo Martinez Monsivais
AP/Pablo Martinez Monsivais
Nils Bildt optrådte på amerikansk tv som svensk sikkerhedsrådgiver, men svenske ministerier kender ham ikke.
Det har fået flere til at rynke brynene, at en svensk sikkerhedsrådgiver med navnet Nils Bildt fredag optrådte på amerikanske Fox News og støttede op om præsident Donald Trumps udmeldinger om Sverige.
For tilsyneladende er der ingen fra de svenske myndigheder, der kender til Niels Bildt. Det skriver det svenske medie Dagens Nyheter.
På Fox News optræder Nils Bildt ellers som svensk national forsvars- og sikkerhedsrådgiver. Han udtaler sig i forbindelse med, at Donald Trump i sidste uge meldte ud, at Sverige havde store problemer med indvandring.
Ifølge Dagens Nyheter oplyser Marie Pisäter fra det svenske forsvarsministerium, at ingen ved navn Nils Bildt arbejder hos dem.
Samme melding lyder fra det svenske udenrigsministerium, der afviser at kende til ham.
I en mail til Dagens Nyheter forklarer Nils Bildt, hvorfor han på Fox News fik titlen som svensk sikkerhedsrådgiver.
- Jeg optrådte i Bill O'Reillys' show på Fox News. Titlen var valgt af Fox News' redaktør. Jeg havde ingen kontrol over, at de valgte den titel. Jeg er en uafhængig analytiker bosat i USA, skriver han.
Johan Wiktorin, der er tidligere forsvarsanalytiker ved den svenske militære efterretningstjeneste, tager afstand til Nils Bildts udtalelser.
- Han er ukendt i Sverige som ekspert i national sikkerhed. Udlægningen af Sverige i de amerikanske medier som et land med problemer er en bekymrende tendens, siger han.
Sveriges indvandringspolitik har fyldt i de amerikanske medier den seneste uges tid, og Donald Trump kom mandag med denne melding på Twitter:
- De FALSKE NYHEDSMEDIER forsøger at sige, at storstilet indvandring i Sverige fungerer så fint. IKKE!, skrev Trump.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned