Frankrig advarer Tyrkiet mod en invasion i Syrien
Den franske præsident, Immanuel Macron, siger i et interview med avisen Le Figaro, at tyrkerne bør koordinere deres handlinger med landets allierede i Syrien, og at det ikke må invadere nabolandet. Foto: Scanpix/Christophe Petit Tesson
Scanpix/Christophe Petit Tesson
Hvis Tyrkiet er i færd med at invadere Syrien, bliver det for alvor et problem, mener Frankrigs præsident.
Frankrigs præsident, Immanuel Macron, advarer Tyrkiet mod at foretage en "invasion" i Syrien.
Den franske præsident siger i et interview med avisen Le Figaro, at tyrkerne bør koordinere deres handlinger med deres allierede.
Tyrkiet indledte i sidste uge en offensiv i luften og på landjorden mod kurdiske militsfolk fra YPG-militsen i Afrin i det nordlige Syrien. Landet åbnede dermed endnu en front i den syv år lange borgerkrig i nabolandet, og forholdet til de Nato-allierede er blevet yderligere spændt.
- Hvis det viser sig, at denne operation udvikler sig sådan, at det bliver noget andet end bekæmpelse af endnu en terrortrussel ved Tyrkiets grænse og bliver en invasionsoperation, bliver det for alvor et problem for os, siger den franske præsident i interviewet.
YPG støttes af USA i kampen mod Islamisk Stat, og den amerikanske regering har bedt Nato-partneren Tyrkiet om at være tilbageholdende og undgå for mange civile tab.
Macron siger, at han vil taget emnet op med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan. Han tilføjer, at der er behov for diskussioner mellem europæerne og deres allierede om problemerne.
YPG-militsen indgår i den store moderate oprørsgruppe Syriens Demokratiske Styrker, som har været spydspids i nedkæmpelsen af Islamisk Stat i dele af Syrien.
Tyrkiets hær hævder, at den har dræbt hundredvis af kurdiske militsfolk og medlemmer af Islamisk Stat (IS) i Afrin-regionen.
Ifølge tyrkerne samarbejder YPG med den i Tyrkiet forbudte kurdiske organisation PKK.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet