Frankrig beskylder Syrien for angreb
Den franske regering mistænker Syrien for at stå bag et angreb tidligere på ugen, hvor fem franske FN-soldater blev såret under en patrulje i det sydlige Libanon.
- Vi har tungtvejende grunde til at tro, at angrebet kom fra Syrien, siger Frankrigs udenrigsminister, Alain Juppé, til radiostationen RFI.
- Vi mener, at det er det mest sandsynlige, men jeg har ingen beviser, tilføjer han.
På spørgsmålet om, hvorvidt han mistænker den libanesiske Hizbollah-bevægelse for at have udført angrebet på vegne af det syriske styre, svarer Juppé:
- Absolut. Det er Syriens væbnede gren.
Angrebet på de franske fredsbevarende soldater, der fredag blev ramt af en vejsidebombe, var årets tredje angreb mod de FN-soldater, der er indsat nær den israelske grænse i det sydlige Libanon.
To af de sårede soldater blev kørt til behandling på et hospital, mens tre andre blev behandlet for skrammer i ansigtet ved siden af den ødelagte bil.
En civil libaneser blev også kvæstet ved bombeangrebet, som ingen endnu har taget skylden for.
/ritzau/Reuters
Syrien stod bag et angreb på franske fredsbevarende soldater i Libanon, siger Frankrigs udenrigsminister.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned