Myndighederne i Frankrig har beslaglagt to lystyachter, der ligger ved den franske riviera.
De to luksusskibe tilhører den russiske milliardær Boris Beresovskij og er beslaglagt efter anmodning fra Rusland.
- Dette er en handling, der er truffet på baggrund af en international anmodning fra de juridiske myndigheder i Rusland, siger den lokale anklagemyndighed i Antibes, hvor bådene ligger.
Myndighederne har desuden beslaglagt en række andre værdigenstande, herunder malerier, der tilhører Beresovskij.
Rigmanden Beresovskij er en arg kritiker af Ruslands premierminister, Vladimir Putin. De to ragede for alvor uklar med hinanden for over 10 år siden, og i år 2000 flygtede Beresovskij til Storbritannien.
Rusland har gentagne gange krævet ham udleveret, men regeringen i London har afvist og gav ham i 2003 politisk asyl.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned