Frankrig: Defekte brystimplantater udløser kæmpe retssag
Onsdag startede en af Frankrig største retssager nogensinde.
Fem chefer fra firma PIP, der sælger brystimplantater, står anklaget for at sælge sundhedsskadelige implantater.
Mere end 5000 kvinder sagsøger firmaet for at bruge silikone fra industrien til brystimplantater.
Visse sundhedsmyndigheder siger, at PIP's implantater har en dobbelt så stor risiko for at briste som andre implantater.
Denne anklage er ganske alvorlig set i lyset af, at 4000 kvinder har rapporteret om brud på deres silikone.
Op mod 400 af de 5000 kvinder, der sagsøger PIP, mødte op til onsdagens retssag.
På grund af det kæmpe opbud af advokater og sagsøgere har de franske myndigheder set sig nødsaget til at flytte retssagen til et kongrescenter i den sydlige by Marseille.
Lederen af PPP, der repræsenterer de kvinder, der har fået indopereret implantater fra PIP, håber, at de får medhold i retssagen.
- Vi forventer, at de tiltalte får den straf, de fortjener. Det er ikke rimeligt, det de har gjort, siger Alexandra Blachere til nyhedsbureauet AFP.
47-årig Angela Mauro er en af de kvinder der sagsøger PIP. Ifølge Mauro er hendes brystimplantat bristet to gange.
Hun håber, at retten vil vurdere sagen på lige fod med andre ulovligheder inden for sundhedsverden.
Førhen var PIP vurderet til at være en af verdens største leverandører af brystimplantater.
Det vurderes, at 300.000 kvinder i 65 lande har fået indopereret disse implantater.
Og ifølge den franske regerings statistik har 42.000 britiske kvinder fået indopereret sådanne implantater, mere end 30.000 i Frankrig, 25.000 i Brasilien og 15.000 i Columbia. De farlige implantater har også været brugt i Danmark.
De fem tiltalte risikerer at blive fængslet i op til fem år, og retssagen er sat til at vare frem til 17. maj.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie