Frankrig dropper udskældt valgreform efter uro i Ny Kaledonien
Biler blev brændt af, og syv personer blev slået ihjel under de to ugers uroligheder i Ny Kaledonien. (Arkivfoto). Foto: Theo Rouby/Ritzau Scanpix
Reform skulle give franske statsborgere mulighed for at stemme ved lokalvalg i Ny Kaledonien i Stillehavet.
En planlagt valgreform, som i maj udløste omfattende uroligheder i Ny Kaledonien, er blevet suspenderet.
Det fortæller Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, skriver Reuters.
Ny Kaledonien er et oversøisk fransk territorium.
Reformen skulle give franske statsborgere, der har boet i Ny Kaledonien i mindst ti år, mulighed for at stemme ved lokalvalg.
Men kritikere af reformen frygter, at det vil ske på bekostning af den oprindelige befolknings indflydelse i øgruppen.
Urolighederne udspillede sig over to uger i maj. De kostede syv personer livet. Derudover blev hundredvis anholdt.
Undervejs blev der indført nødretstilstand i øgruppen.
Ny Kaledonien ligger i Stillehavet øst for Australien.
Øgruppen har omkring 270.000 indbyggere.
Særligt det oprindelige folk kanakkerne, der udgør 40 procent af Ny Kaledoniens befolkning, mener, at det er forkert, at det franske parlament 17.000 kilometer væk bestemmer over dem.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker