Det er dybt bekymrende og foruroligende, når Frankrig og andre europæiske lande sender hundredvis af romaer tilbage til Rumænien og Bulgarien.
Det mener Europaparlamentet, som torsdag vedtog en meget debatteret resolution om de franske udsendelser.
Det var venstrefløjen bakket op af de liberale i parlamentet, som stemte for resolutionen.
I den vedtagne tekst opfordrer parlamentet Frankrig til at suspendere udsendelserne øjeblikkeligt.
Britta Thomsen, der er medlem af parlamentet for Socialdemokraterne, kalder vedtagelsen en sejr for anstændigheden.
- Romaer skal selvfølgelig behandles på lige fod med alle andre. (...) Masseudvisninger, som dem vi har set i Frankrig, skal vi tage kraftigt afstand fra, siger Britta Thomsen i en pressemeddelelse.
Til det sidste var der debat om, hvorvidt Danmarks udvisning af 23 romaer i juli ligeledes skulle kritisere i resolutionen. Men Danmark fik ikke direkte kritik fra parlamentet. Blandt andet fordi Jens Rohde fra Venstre ikke ville stemme for en sådan kritik.
- Jeg synes, resolutionen er en smule for følelsesladet i sit ordvalg, men jeg stemte for, fordi der er grund til at sætte spørgsmålstegn ved den måde, Frankrig pludselig sender romaerne ud på, siger Jens Rohde.
Ud over kritik af Frankrig udtrykker resolutionen også en kritik af EU-Kommisionen for ikke at have reageret hurtigt nok ved at undersøge de franske udvisninger.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde