Frankrig fastholder krigsretorikken trods britisk nej
Det britiske nej til en militæraktion i Syrien har ikke fået den franske regering til at miste modet i forhold til at gribe ind i det borgerkrigshærgede land.
Det siger landets præsident, François Hollande, i et interview med avisen Le Monde.
Direkte adspurgt om Frankrig kan skride til handling uden Storbritannien, svarer Hollande:
- Ja. Hvert land er suverænt i forhold til at deltage i en operation eller ej. Det er gældende for Storbritannien, som det er gældende for Frankrig.
Den franske præsident siger også, at "alle muligheder er på bordet", og at Frankrig ønsker "et proportionelt og fast" modsvar på Assad-styrets handlinger.
- Der er kun få lande, som har kapaciteten til at påføre en sanktion med passende midler. Frankrig er et af dem. Vi er klar. Vi vil træffe en beslutning i tæt kontakt med vores allierede, siger Hollande til Le Monde.
Det franske parlament er indkaldt til debat om Syrien på onsdag. Som præsident er François Hollande dog ikke afhængig af parlamentets godkendelse for at kunne beordre franske soldater til at deltage i en militæraktion i Syrien.
Dermed risikerer Hollande ikke at løbe ind i det samme nederlag, som den britiske premierminister, David Cameron, der torsdag måtte se Underhuset i London stemme nej til britisk deltagelse i et angreb i Syrien.
- Det er tydeligt for mig, at det britiske parlament, som reflekterer briternes holdning, ikke ønsker en militæraktion i Syrien. Det budskab har jeg forstået, og regeringen vil handle i overensstemmelse med dette, sagde David Cameron torsdag.
Cameron tabte afstemningen med 272 stemmer mod oppositionens 285.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie