Frankrig forbyder korsikanere at bruge eget sprog i Korsikas parlament

Så er det slut med at tale korsikansk på talerstolen i det lokale parlament i Ajaccio, hovedstaden på Korsika.

En domstol på øen har slået fast, at det er i strid med Frankrigs forfatning at tale andet end fransk i en offentlig forsamling på fransk territorium.

Korsika har omkring 350.000 indbyggere, og af dem taler cirka 150.000 korsikansk. FN's kulturorganisation, Unesco, har sproget på listen over sprog, der risikerer at uddø.

Sproget minder om lokale dialekter i Toscana i Italien, selv om Korsika er en fransk ø.

Dommen påpeger også, at lokale love på øen taler om "et korsikansk folk". Det er også i strid med forfatningen, siger dommen ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Det er ikke givet, at korsikanerne bare sådan retter ind efter dommen. Øens indbyggere har ikke tradition for at bøje nakken for udefrakommende magthavere.

Det er øens præfekt, der har anlagt sagen. Præfekten er den øverste repræsentant for centralstyret i Frankrigs hovedstad, Paris.

Dommen kommer, netop som præsident Emmanuel Macron er i gang med en proces om at ændre - måske udvide - selvstyret på Korsika.

Under et møde med korsikanske ledere i februar sagde Macron, at ændringerne i processen formentlig kan indskrives i en ændring af forfatningen til efteråret.

Dommen faldt i torsdags, og der er nu vakt en vrede til live på Korsika. Der begynder at komme åben kritik.

- Beslutningen svarer til at fratage korsikanske medlemmer retten til at tale deres modersmål under debatter, siger øens regionale leder, Gilles Simeoni, og Marie-Antoinette Maupertuis, præsident for Korsikas forsamling, i en fælles erklæring.

- Det er utænkeligt for os at acceptere dette.

De siger, at de appellerer dommen.

De anbefaler, at korsikansk får en officiel status på linje med fransk, så sproget kan "overleve og udvikles".

Nationalistiske partier på øen har fundet et mere kontant sprogbrug frem.

Det nye parti Core in Fronte (Med hjertet fremad), som ønsker uafhængighed, kalder dommen "skamfuld".

Den Korsikanske Nations Parti, der går ind for fuld autonomi, siger, at dommen "for os lyder som en fornærmelse".

Den er "uretfærdig" og "vanærende".

Korsika på 8722 kvadratkilometer - Sjælland er godt 7000 kvadratkilometer - har en århundreder lang historie med oprør og trods.

Øen blev fransk i 1768. Da gav Republikken Genova, der lå i det nuværende nordvestlige Italien, Korsika til Frankrig som afdrag på gæld.

Genova havde gældsat sig til Frankrig, som havde hjulpet med at slå et oprør ned på netop Korsika.

I 1769 annekterede Frankrig Korsika, og samme år blev den senere franske kejser Napoléon Bonaparte i øvrigt født på øen.

Der har ofte været uro på Korsika, hvor indbyggerne kan føle sig meget langt fra regeringen i Paris.

Der er nationalistiske bevægelser på øen.

I 1970'erne indledte Den Nationale Front til Korsikas Befrielse (FLNC) en væbnet kampagne mod Frankrig med blandt andet bombeattentater.

Kampen fortsatte med vekslende intensitet frem til 2014.

I øvrigt har et af den franske fremmedlegions regimenter sit hovedkvarter på Korsika.

/ritzau/