Frankrig håber på FN-kompromis om Syrien
Det siger den franske udenrigsminister, Alain Juppé.
- Vi forsøger at bygge bro over uenighederne, og vi håber, at det i løbet af næste uge vil være muligt at have en tekst fra Sikkerhedsrådet, som kan undgå et veto, siger Juppé.
Frankrig er et af de lande, der presser hårdt på for at få vedtaget en resolution, der fordømmer den syriske regerings blodige fremfærd mod demonstranter og bakker op om en arabisk fredsplan for Syrien.
Men Rusland har truet med at gøre brug af sin vetoret i Sikkerhedsrådet, hvis teksten i sin nuværende form kommer til afstemning.
Tirsdag aften var Sikkerhedsrådet samlet for at drøfte resolutionsforslaget, som opfordrer præsident Bashar al-Assads styre til omgående at indstille den voldsomme fremfærd mod civilbefolkningen.
Resolutionen opfordrer desuden Assad til at overdrage magten til sin vicepræsident, hvorpå Syrien skal danne en samlingsregering, der skal lede landet indtil der kan holdes frie valg, skriver nyhedsbureauet AFP, der har set teksten.
/ritzau/Reuters
Frankrig håber, at de 15 medlemslande i FN's Sikkerhedsråd kan diskutere sig til enighed om en Syrien-resolution senest i næste uge.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned