Frankrig kalder flyveforbudszone i Syrien utænkeligt
Frankrig siger fredag, at det er usandsynligt, at FN's Sikkerhedsråd vil vedtage en flyveforbudszone i Syrien. Franskmændene har fast plads i sikkerhedsrådet og har sammen med USA, Kina, Rusland og Storbritannien vetoret.
Dermed ser det svært ud for USA, der ellers ifølge to diplomater i Tyrkiet har overvejet en flyveforbudszone i det borgerkrigshærgede land.
- Det er utænkeligt, at medlemmerne i sikkerhedsrådet kan opnå enighed om forslaget, siger Phillippe Lalliot, der er talsmand for det franske udenrigsministerium.
- Problemet er, at den slags forslag kun kan komme i stand med international accept, siger han.
Rusland og Kina har gentagne gange brugt deres vetoret i FN's Sikkerhedsråd til at blokere for forslag mod det syriske regime.
Flyveforbudszonen vil ifølge de to vestlige diplomater muligvis komme til at ligge tæt ved Syriens sydlige grænse til Jordan.
Torsdag kom det frem, at USA er klar til at forsyne de syriske oprørere med våben, fordi præsident Bashar al-Assads syriske regime har brugt kemiske våben mod dets modstandere.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde