Frankrig kræver søster til Saudi-Arabiens kronprins anholdt
Frankrig mistænker søster til saudiarabisk kronprins for vold mod en ansat og kræver hende anholdt.
De franske myndigheder har udstedt en arrestordre på søsteren til Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, skriver det franske nyhedsbureau AFP.
Søsteren er mistænkt for at have givet sin bodyguard ordre til at tæve en arbejder i sin franske lejlighed, oplyser kilder tæt på sagen til nyhedsbureauet.
Arrestordren mod søsteren, der bliver benævnt Hussat ben Salmane, blev udstedt sidst i december, oplyser kilden, der bekræfter en rapport i magasinet Le Point.
Kronprins Mohammad bin Salman er nummer to i landet efter sin aldrende far, kong Salman. Kronprinsen har senest gennemført reformer i militæret og foretaget en række udskiftninger af militære ledere.
Kritikere siger, at kampagnen er et spil og en magtdemonstration, som udføres af den 32-årige kronprins og hans inderkreds, som ønsker at mindske Saudi-Arabiens afhængighed af olie og modernisere det dybt konservative kongerige.
Moderniseringerne gælder blandt andet planer om statsligt sponsorerede koncerter, fjernelse af forbud mod biografer, kvindelige bilister og mere turisme.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde