Fransk politi har taget hul på en operation for at hente de omkomne fra det Air France-fly, som for knap to år siden styrtede i Atlanterhavet.
Endnu er der ikke hentet nogen lig op fra vraget, siger en kilde tæt på eftersøgningen.
I sidste måned meddelte redningsmandskab, at de havde lokaliseret hovedparten af vraget på 4000 meters dybde.
Flyet, et Airbus 330, styrtede i havet på vej fra Rio de Janeiro til Paris den 1. juni 2009.
Alle 228 personer om bord blev dræbt, heriblandt en dansk kvinde.
Tidligere er omkring 50 lig bjærget.
Årsagen til styrtet er endnu uklart, men defekte hastighedsmålere har fået noget af skylden.
Brasilianske slægtninge til nogle af ofrene har bedt redningsmandskab om at hente alt, hvad de kan finde på havbunden, uanset hvilken tilstand ofrene måtte være i.
- Vi vil have alle ligene eller ligdelene, uanset deres tilstand, så vi kan analysere dem og overbringe dem til deres familier, siger Nelson Faria Marinho, der er formand for den brasilianske forening for efterladte efter Air France-styrtet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned