Frankrig lukker ambassade i Tyrkiet af sikkerhedshensyn
Efter den franske helligdag Bastilledagen vil Frankrig lukke sine diplomatiske aktiviteter i Tyrkiet.
Frankrig lukker sine diplomatiske repræsentationer i Tyrkiet af sikkerhedsgrunde, skriver Reuters.
Der er tale om den franske ambassade i hovedstaden Ankara og det franske generalkonsulat i Istanbul.
Lukningerne kommer, efter at Frankrig også har meddelt, at ambassaden i Tyrkiet vil aflyse markeringerne af Bastilledagen 14. juli.
- Den franske ambassade i Ankara, såvel som generalkonsulatet i Istanbul, vil være lukket fra onsdag 13. juli klokken 13 GMT (klokken 11 dansk tid,red.) indtil nærmere oplyses, skriver ambassaden i en udtalelse.
Beslutningen kommer, efter at Tyrkiet har oplevet en stime af angreb, som den militante bevægelse Islamisk Stat blandt andet har taget skylden for.
Ritzau har været i kontakt med Udenrigsministeriet i Danmark, som oplyser, at de ikke umiddelbart har oplysninger, der giver anledning til at lukke de danske repræsentationer i Tyrkiet.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker