Frankrig må slå op mod 3,3 millioner fugle ihjel
Op mod 3,3 millioner fjerkræ skal formentlig slås ihjel, før fugleinfluenza er udryddet i Frankrig. Foto: AP/Bob Edme
AP/Bob Edme
Op mod 3,3 millioner fjerkræ skal formentlig slås ihjel, før fugleinfluenza er udryddet i Frankrig.
Antallet af dræbte eller aflivede fugle på grund af fugleinfluenza i Frankrig ventes at nå 3,3 millioner i alt, før virussen er udryddet.
Det nye tal kommer, efter en udvidelse af karantæneområdet hvor fjerkræ skal aflives af frygt for at være smittet.
Det siger franske foie gras-producenter onsdag.
Antallet kan stige yderligere, i takt med at der dagligt bliver fundet nye tilfælde af fugleinfluenza i den sydvestlige del af landet, hvor størstedelen af produktionen af den franske specialitet foie gras bliver produceret.
I januar begyndte de franske myndigheder at aflive store besætninger af fugle i et forsøg på at stoppe spredningen af virussen.
Frankrig og Ungarn er de hårdest ramte lande af den meget smitsomme H5N8-fugleinfluenza, der har spredt sig i Europa og Mellemøsten de seneste tre måneder.
Virussen er også nået til Danmark, hvor fire havørne i starten af februar døde af den.
I Kina kæmper man lige nu med en anden fugleinfluenza, H7N9.
Den kan overføres til mennesker, og de kinesiske myndigheder sagde onsdag, at op mod 79 mennesker mistede livet i januar på grund af den.
Siden oktober er 100 mennesker døde af fugleinfluenzaen H7N9 i Kina.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker