Frankrig nedjusterer vækstprognoserne
Frankrig skruer markant ned for forventningerne til væksten i resten af 2012 og for prognosen for 2013.
Det siger landets finansminister Pierre Moscovici i et interview, der søndag er offentliggjort på avisen Le Figaros netside.
Væksten i 2012 ventes nu kun lige at nå op på 0,4 procent i år i stedet for de tidligere forudsete 0,5 procent, mens en vækst på mellem 1,0 til 1,3 procent i 2013 ifølge Moscovici synes mere sandsynlig end den tidligere prognose på 1,7 procents vækst.
Moscovicis kommentarer kommer, efter at det nationale statistiske institut, Insee, har nedjusteret prognosen for 2012 til 0,4 procent. Instituttet er ikke kommet med en revideret prognose for 2013.
Nedjusteringen af væksten vil gøre det vanskeligere for den franske regering at nedbringe gældsniveauet i de offentlige budgetter til 4,5 procent af bruttonationalbudgettet i 2012 og 3,0 procent i 2013.
Præsident Francois Hollande lovede under sin valgkamp i forsommeren at begrænse den offentlige gæld, baseret på en prognose om en vækst på 0,5 procent i år og 1,7 procent i 2013.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker