Frankrig og Egypten indgår flyaftale for milliarder
Frankrig skal levere 24 kampfly, en fregat og raketter til det egyptiske forsvar. Samlet værdi 37 milliarder.
Frankrig og Egypten har indgået en aftale til mere en fem milliarder euro (37 milliarder kroner) for salg af Rafale kampfly.
Det oplyser en kilde med kendskab til sagen torsdag ifølge den franske avis Le Monde.
Dermed er Egypten blevet det første land, som Frankrig eksporterer sit kampfly til.
Egypten har gennem længere tid haft et ønske om at opruste det militære isenkram på grund af truslen om, at konflikten i nabolandet Libyen vil brede sig og påvirke Egypten.
Le Monde skriver, at aftalen underskrives på mandag på et møde mellem den egyptiske præsident, Abdel Fattah al-Sisi, og muligvis enten den franske præsident, François Hollande, eller Frankrigs forsvarsminister, Jean-Yves Le Drian.
Ifølge Le Mondes kilder drejer aftalen sig om salg af 24 kampfly, en Fremm-fregat samt MBDA-raketter.
En talsmand i det franske forsvarsministerium afviser at bekræfte oplysningerne over for Le Monde. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra egyptisk side.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker