Frankrig opfordrer franskmænd til at forlade Mali
Franskmænd, hvis tilstedeværelse ikke er absolut nødvendig i Mali, bør forlade landet, lyder det i en opdateret rejsevejledning fra Frankrigs udenrigsministerium fredag.
- På grund af den kraftige forværring af sikkerhedssituationen i Mali frarådes det at rejse dertil, herunder (hovedstaden) Bamako, indtil videre, lyder det i en meddelelse på ministeriets hjemmeside.
Hvis man alligevel vælger at blive i Mali, opfordrer det franske udenrigsministerium sine borgere til at udvise stor forsigtighed, holde sig opdateret om udviklinger i situationen og lytte til de sikkerhedsråd, der kommer fra ambassaden.
Frankrigs præsident, François Hollande, sagde tidligere på dagen, at Frankrig er klar til at gribe ind og stoppe islamisternes fremrykning i det vestafrikanske land, hvor en gruppe med forbindelse til al-Qaeda har indtaget et stort område.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned