Frankrig: Syriens al-Assad skal væk
Der skal indføres nye hårde sanktioner mod Syrien og landets præsident, Bashar al-Assad, skal fjernes fra magten.
Det siger Frankrigs præsident, François Hollande, ved åbningen af et møde i Paris for gruppen Syriens Venner.
- Krisen i Syrien er blevet en trussel mod international fred og sikkerhed. Det er ikke længere nødvendig at debattere, slår Hollande fast.
- Derfor må vi drage vore konklusioner. Assad må gå. En overgangsregering dannes. Det er i alles interesse, siger den franske præsident videre.
Syriens Venner består af arabiske og vestlige lande, der arbejder på at stoppe konflikten i Syrien.
Præsident Assads nære venner Rusland og Kina deltager dog ikke. De er begge modstandere af udenlandsk indgriben i Syrien.
Alligevel rettede Hollande en appel til de to lande.
- Til dem, der stadig tror, at Assads regime, hvor frastødende det end er, kan forhindre kaos, er der kun et at sige; de får både et frastødende regime og kaos, siger Hollande.
Både Kina og Rusland har vetoret i FN's Sikkerhedsråd, og de to lande har hidtil forhindret det internationale samfund i fællesskab at gribe ind i konflikten.
USA sagde inden mødet, at mere effektive sanktioner mod den syriske ledelse er nødvendig for at lægge pres på Assad og få ham og hans allierede til at træde tilbage.
Flere lande siger, at det er nødvendigt for det internationale samfund at øge den humanitære hjælp til syrere både i og uden for landet. Titusinder er flygtet til nabolandene Tyrkiet og Libanon af frygt for deres liv.
Torsdag omkom mindst 90 mennesker under kampe i Syrien, onsdag blev 100 dræbt. I alt menes 16.500 at have mistet livet, siden opstanden mod Assad tog fart i marts i fjor.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned