Frankrig tror på samarbejde med russerne i kamp mod IS
Frankrig tror på samarbejde med russerne i kamp mod IS - her er det Hollande og Putin Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
USA's præsident siger, at IS kun kan fjernes, hvis der først findes en politisk løsning i Syrien uden Assad.
Rusland er oprigtig i sit ønske om at bekæmpe Islamisk Stat (IS) i Syrien, og vi bør samarbejde, siger den franske udenrigsminister, Laurent Fabius.
- Der er en åbning til at tale med russerne. Vi tror, de er oprigtige, og vi må samle alle vore styrker, siger udenrigsministeren til fransk radio.
Forholdet mellem Rusland og Frankrig led et knæk sidste år, da russerne engagerede sig på separatisternes side under krisen i Ukraine.
Men begge lande har senest været udsat for store terrorangreb. I sidste uge mistede 129 mennesker livet, da radikale islamister med tilknytning til IS angreb flere steder i Paris.
I denne uge fastslog præsident Vladimir Putin, at det var en terrorbombe, der i sidste måned fik et russisk passagerfly til at styrte ned i Egypten med 224 mennesker om bord. IS har taget skylden.
Præsident François Hollande opfordrede tidligere på ugen til at samle de lande, som "realistisk kan bekæmpe denne terrorhær i en stor og unik koalition".
Putin har givet russiske krigsskibe i Middelhavet ordre til at kontakte deres "franske modstykke og arbejde sammen".
De to lande presser på for, at FN's Sikkerhedsråd skal vedtage en resolution, der sikrer en international koordineret aktion mod Islamisk Stat. Senest har Rusland onsdag afleveret et nyt udkast til en FN-resolution mod IS.
USA's præsident, Barack Obama, der deltager i et internationalt møde i Filippinerne, siger, at IS ikke vil blive fjernet, før der er fundet en politisk løsning i Syrien. Og det kan tage tid.
En sådan løsning vil ikke være mulig, hvis præsident Bashar al-Assad forbliver som Syriens præsident, siger Obama ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Rusland er Assads mangeårige allierede, og Putin-regeringen synes ikke indstillet på at droppe sin støtte til den syriske præsident.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker