De franske myndigheder smed i fjor 32.0912 illegale indvandrere ud af landet. Det er første gang, at så mange illegale er sendt ud af Frankrig inden for et år.
Nyhedsbureauet Reuters skriver, at det er et tegn på, at præsident Nicolas Sarkozys regering har skærpet holdningen og politikken over for indvandrere her kort før, at franskmændene til foråret skal til præsidentvalg.
De knapt 33.000 udvisninger er 17 procent flere end i 2010, viser tal fra indenrigsminister Claude Gueant.
Blandt de udviste er 5000 tunesere, som flygtede fra oprøret i landet i begyndelsen af 2011.
Indenrigsminister Gueant har tidligere erklæret, at han vil skærpe lovgivningen omkring såvel illegal som legal indvandring til Frankrig.
På en pressekonference tirsdag, da han annoncerede antallet af deportationer af illegale i 2011, erklærede han, at han vil slå endnu hårdere ned på illegale i 2012.
Her er målet, at 35.000 skal ud, sagde han.
Samtidig vil han reducere antallet af legale indvandrere til 150.000 om året.
I de senere år er kvoten gradvist reduceret - fra 200.000 til 180.000 - og nu altså en yderligere reduktion.
- Det er ufornuftigt at bringe indvandrere hertil for at de kan blive arbejdsløse, sagde indenrigsministeren, der anslår, at en fjerdedel af de ikke-europæiske udlændinge i Frankrig ikke har et arbejde.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde