Frankrig har sendt et resolutionsudkast rundt til medlemmerne af FN's Sikkerhedsråd, der, hvis det bliver vedtaget, indebærer, at der bliver indført sanktioner mod Elfenbenskystens præsident, Laurent Gbagbo og hans nærmeste medarbejdere, siger Frankrigs FN-ambassadør.
Det 15-lande store Sikkerhedsråd ventes at drøfte resolutionsudkastet i næste uge, siger Frankrigs FN-ambassadør, Gerard Araud, efter et møde i Sikkerhedsrådet om Elfenbenskysten.
Samtidig er FN's Menneskerettighedsråd blevet enig om at sende en uafhængig kommission til det vestafrikanske land for at efterforske drab og andre forbrydelser i landet, der befinder sig på kanten af en borgerkrig.
Det 47 lande store menneskerettighedsråd siger, at det skønnes, at 462 mennesker er blevet dræbt under de blodsudgydelser, der har fundet sted siden det omstridte præsidentvalg i Elfenbenskysten i fjor, hvor to personer, heriblandt Gbagbo, gør krav på præsidentembedet.
Vold og kampe har siden da drevet op imod en million indbyggere på flugt i landet, der gennemlevede en blodig borgerkrig for snart 10 år siden.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub