Frankrig vil ikke lade al-Qaeda få fodfæste i Afrika, siger landets præsident, Nicolas Sarkozy. Han lover, at de franske myndigheder vil hjælpe i kampen mod den ekstremistiske gruppe.
- Vi vil støtte Afrika, som står over for en voksende trussel fra al-Qaeda, siger Sarkozy.
- Hvad der er sket i de seneste måneder i Mali, Niger og Mauretanien, er et meget klart signal, påpeger han med henvisning til en række angreb rettet mod vestlige interesser i det nordlige og vestlige Afrika.
- Frankrig vil ikke lade al-Qaeda oprette et fristed i Afrika, understreger præsidenten.
Det islamistiske netværks nordafrikanske fløj, al-Qaeda i det islamiske Maghreb (AQIM), har for nylig udvidet sine aktiviteter fra Algeriet til en række nabostater.
Gruppen har blandt andet påtaget sig ansvaret for en selvmordsbombe, der for få uger siden eksploderede i nærheden af den franske ambassade i Mauretaniens hovedstad, Nouakchott. To franske betjente blev såret.
Gruppen hævder også at stå bag bortførelsen af seks vesterlændinge i Niger og Mali i slutningen af 2008.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker