Den franske regering vil rydde ulovlige lejre, hvor romaer holder til, og udvise romaer fra andre EU-lande, hvis de bryder loven i Frankrig.
Det er konklusionen efter et møde, som præsident Nicolas Sarkozy havde indkaldt til for at drøfte "de problemer, som visse medlemmer af disse samfund udgør for den offentlige orden".
Indenrigsminister Brice Hortefeux siger efter mødet, at 300 ulovlige "lejre eller besatte huse", hvor der bor romaer og andre minoriteter, vil blive lukket. Udenlandske romaer og andre omrejsende folk, der begår kriminalitet, vil "omgående" blive udvist.
Ministeren siger, at han vil sende skatteinspektører ind for at tjekke disse lejre.
- Mange af vores landsmænd er med rette overraskede over at se deres vogne blive trukket af visse kraftige biler, siger Hortefeux.
Regeringen møder kritik fra romaorganisationer og antiracister, der beskylder Sarkozy og hans regering for at forsøge at score stemmer ved at slå ned på romaer og andre minoriteter.
Dominique Sopo fra gruppen SOS-Racisme mener, at regeringen "puster til frygten for at kunne tage sikkerhedstiltag i brug og skabe et overvågningssamfund".
Sarkozy har blæst til kamp mod kriminalitet og siger blandt andet, at romaerne i Frankrig udgør et "problem" for sikkerheden i landet.
Hans udtalelser kommer efter, at vrede romaer i sidste uge angreb en politistation i byen Saint-Aignan, hvor politiet havde skudt og dræbt en roma under en biljagt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned