Frankrig har sagt ja til at tage imod personer, der er blevet såret under den væbnede konflikt for at styrte Libyens Muammar Gaddafi. Det oplyser den franske vicesundhedsminister, Nora Berra, efter et møde i Paris med den libyske overgangsråds udsending.
Udsendingen, Mansur Said al-Nasr, havde under mødet bedt om fransk hjælp til behandling af det stigende antal sårede fra konflikten i Libyen. Det oplyser det franske sundhedsministerium i en erklæring.
Der vil hurtigst muligt blive udarbejdet en plan for, hvordan man takle problemet med de mange sårede libyere, hedder det videre i erklæringen.
Adskillige hospitaler i Libyen kæmper med mangel på medicin og behandlingsudstyr. Det gælder ikke mindst i Benghazi, arnestedet for den folkelige opstand mod oberst Gaddafi.
Tidligere tirsdag anslog Mustafa Abdel Jalil, lederen af Libyens overgangsråd, at konflikten har kostet mindst 25.000 mennesker livet. Mindst 50.000 er blevet såret, omkring 20.000 af disse alvorligt.
Hvor mange sårede, Frankrig vil tage imod i den kommende tid, er uklart.
Frankrig spillede en nøglerolle i de FN-sanktionerede Nato-luftangreb mod mål i Libyen for at stække Gaddafis militærstyrker.
Det samme gjorde Belgien, Canada, Danmark, Italien, Norge, Spanien og USA.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde