Frankrigs ekspræsident efterforskes for sexchikane
Den tidligere franske præsident Valery Giscard d'Estaing, der her ses under et interview på sit kontor i Paris i 2016, efterforskes for anklager om upassende opførsel over for en yngre, kvindelig journalist. Foto: Benoit Tessier/Reuters
Benoit Tessier/Reuters
Anklager i Paris har sat efterforskning af Valerie Giscard d'Estaing i værk et år efter, at anmeldelse indløb.
Den franske anklagemyndighed har indledt en undersøgelse mod Frankrigs tidligere præsident Valerie Giscard d'Estaing.
En tysk journalist anklager den 94-årige ekspræsident for at have udsat hende for seksuel chikane i forbindelse med et interview i december 2018.
Ifølge journalisten tog ekspræsidenten på hende tre gange. Det skete, da hun havde bedt ham om et foto samme med sine kolleger.
- Jeg stod til venstre for ham, og da fotoet blev taget, lagde han sin hånd på min hofte, inden den gled ned på min bagdel, hvor den blev, siger journalisten, Ann-Kathrin Stracke.
Det gentog sig ifølge den 37-årige journalist to gange.
For at komme ud af situationen, som den tyske journalist beskriver som "meget nedværdigende", fik hun hjælp fra sin kameramand. Han væltede en lampe for at aflede opmærksomheden og placerede derpå en stol mellem journalisten og ekspræsidenten, har Stracke fortalt.
- Jeg besluttede at fortælle min historie, fordi jeg synes, at folk skal vide, at en tidligere fransk præsident forgreb sig på mig seksuelt efter et interview.
Derfor henvendte Stracke sig til politiet i Paris den 10. marts sidste år. Hun havde opbakning fra sin arbejdsgiver, tv-stationen WDR, der havde undersøgt hendes anklager.
Den tidligere præsidents advokater har indtil videre afvist at kommentere anklagerne.
Giscard d'Estaing var Frankrigs præsident fra 1974 til 1981.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker