Frankrigs gamle magtpartier ligger knuste tilbage efter vælgernes dom

Stemningen var mat hos Republikanerne på valgaftenen.

I Paris, den franske hovedstad, fulgte præsidentkandidat Valérie Pécresse, partiledelsen og hundredvis af aktivister præsidentvalgets optælling.

Det var et chok for det engang så dominerende parti.

Republikanerne har skiftet navn flere gange, men det er stadig Frankrigs gamle konservative parti, hvor flere præsidenter har haft deres rødder.

Det gælder blandt andre Jacques Chirac og Nicolas Sarkozy.

Tiderne er skiftet.

Nu er Republikanerne i dyb krise.

Kun de vildeste optimister havde ventet, at Pécresse ville få så mange stemmer, at hun kunne gå videre til anden og afgørende runde af præsidentvalget den 24. april.

Det fik hun ikke. Den siddende præsident, Emmanuel Macron fra bevægelsen En Marche (LREM), som betyder Fremad, fik flest stemmer og skal dyste imod den højreorienterede Marine Le Pen fra det nationalkonservative National Samling.

Macron og Le Pen fik henholdsvis 27,6 og 23,4 procent af stemmerne.

Pécresse var ikke i nærheden af de stemmetal. Kun 4,8 procent stemte på Republikanernes præsidentkandidat.

Ved forrige valg i 2017 fik partiets daværende kandidat, François Fillon, 20 procent.

Så der var ingen konservativ fest søndag aften. Valérie Pécresse tog hjem.

Tilbage blev omkring 200 tilhængere, der ifølge Reuters satte den indkøbte champagne og pindemadder til livs, mens de drøftede krisen.

Kinata Kopi, iført en T-shirt med ordene "Valerie je t'aime" (Valerie, jeg elsker dig, red.), siger, at nu må Republikanerne gøre sig klar til valget i 2027.

- Jeg håber, at general de Gaulle og Jacques Chirac vil inspirere os, så Republikanernes flamme kan blive ved med at brænde, siger hun til Reuters.

Værre gik det for det andet gamle parti, Socialisterne, der også har leveret adskillige præsidenter siden Anden Verdenskrig.

Det gælder blandt andre François Mitterrand og François Hollande.

Denne gang var partiets kandidat Anne Hidalgo, der er borgmester i Paris. Hun fik blot 1,7 procent af stemmerne.

Krisen i de gamle partier er sket, mens yderfløjene er blevet stærkere, specielt højrefløjen.

Præsident Macron var tidligere minister i en socialistisk regering. Forud for præsidentvalget i 2017 dannede han sin egen mere midtsøgende bevægelse.

Franske kommentatorer taler om, at landet er dybt splittet på områder som ulighed, indvandring, reformer og værdipolitik.

Og de gamle partier har ingen løsninger, som fanger vælgerne.

- De traditionelle regeringspartier, Socialisterne og Republikanerne, fik under ti procent af stemmerne. Det siger noget om den politiske evolution, siger Gaspard Estrada, politisk ekspert på universitetet Sciences Po i Paris, til AFP.

Han tilføjer, at Republikanerne har været i opposition i ti år nu.

- Det skulle være tid nok til at lave et program og finde nogle stærke kandidater.

Estrada siger videre, at det politiske liv er under ombygning.

- De nye poler er midten og det yderste højre, mener han.

Socialisternes partiformand, Olivier Faure, opfordrer hele venstrefløjen til at stå sammen nu.

- Vi skal lave en fælles platform for miljø og det sociale område til parlamentsvalget, sagde han på valgaftenen.

Der er nemlig både præsidentvalg og parlamentsvalg dette forår. Parlamentsvalget er den 12. juni.

Parlamentet har 577 medlemmer, og kun 25 af dem er socialister. AFP påpeger, at går partiet tilbage her, får det også et mindre økonomisk tilskud.

Og det er i forvejen i dyb økonomisk krise.

Det står ikke bedre til hos Republikanerne.

Mandag opfordrede Valérie Pécresse partiets donorer om at komme til lommerne.

- Det her handler om Republikanernes overlevelse, siger Pécresse.

/ritzau/