Frankrigs gamle problemer og voldsbølgen får næring af sociale medier

Under de seneste dages uroligheder og hærværk i franske bydele med mange indvandrere har myndighederne haft stadig større problemer med de unge, vrede mænd og drenge, der bruger sociale medier til at organisere sig.

Det har de gjort før, men det bliver åbenbart stadig mere effektivt.

Emmanuel Macron, Frankrigs præsident, har appelleret til de sociale medieplatforme som TikTok og Snapchat om at gribe ind.

Macron mener også, at de unge er påvirket af computerspil.

- Det er nogle gange, som om de på gaderne genopfører de videospil, der har forgiftet dem, sagde han i en tale til nationen, mens gaderne i flere bydele i blandt andet hovedstaden Paris og den sydlige by Marseilles var hærget af vold forleden.

Regeringen og politiet har også været ude og appellere til forældre om at holde deres børn inde og tale dem til fornuft. Mange af de anholdte har været børn på 12-15 år.

BBC har set nærmere på brug af de sociale medier under urolighederne og har fundet flere billeder, der er falske, og som cirkuleres. Billeder, som angiveligt viser unge, der har stjålet en politibil.

Der er et falsk foto af en snigskytte, der angiveligt passer på unge, som plyndrer. Der er et falsk foto af en kæmpe menneskemasse, som ifølge teksten er på gaden for at slås mod politiet.

Alt det har ifølge myndighederne forstærket den voldsbølge, der tirsdag eftermiddag så ud til at være klinget af.

Da havde også bedstemoren til den 17-årige Nahel M., der i sidste uge blev dræbt af en politimand i Paris-forstaden Nanterre, været ude og appellere til ro.

Det samme havde hundredvis af borgmestre, og mange tusinde politifolk var fortsat udkommanderet.

Imidlertid er der ikke rigtig noget, der er ændret i de kvarterer, hvor voldsbølgen eksploderede.

Det franske nyhedsbureau AFP har besøgt Nanterre, som er et synligt bevis på problemerne. På gaderne står der udbrændte biler og afbrændte eller smeltede skraldecontainere.

På betonblokkenes vægge er der graffiti, der kræver "retfærdighed for Nahel".

- Der er en følelse af, at vi har fået nok. Vi har set det hele før. Selvfølgelig forstår jeg det. Jeg er også vokset op her. Men når det er sagt, så er det vanvittigt at nedbrænde skoler og butikker, for det skader os alle, siger Mohammed, en 39-årig mand i bydelen.

Han sidder på en bænk i en park. Han fortæller, at han under urolighederne flere gange kom ned om aftenen for at "tale fornuft med ungerne".

Det er en historie om afmagt. Om vrede over, at man ikke føler, at man har chancer, muligheder eller håb i livet.

Ved siden af ham sidder hans ven Sofiane på 38. Han peger på det askegrå skelet af en lille karrusel, der er brændt af.

- Vi tolererer ikke længere sådanne skader. Men vi vil heller ikke længere have de mange polititjek, siger han.

Nahel blev skudt i forbindelse med et polititjek.

Den 52-årige Fatiha Abdouni siger, at tiden er kommet, hvor vi skal lytte til de unge.

- Jeg kan ikke støtte, at man smadrer og ødelægger ting. Hvem kan det?, spørger hun.

- Men nu må vi lytte til de unge mennesker, til deres frustration og vrede.

Fatima Quassak har været med til at danne organisationen Front de Meres - Mødrenes Front - for forældre til studerende fra arbejderklassen.

- Det vigtigste er at give vore børn håb. At de tror på fremtiden. Jeg er bange for, at der kommer endnu et dødsfald, siger hun til AFP, som under optøjer i sidste uge talte med en ung mand på 16.

Han sagde:

- Det er altid de samme mennesker, man går efter - sorte, arabere, arbejderkvarterer. De dræbte en 17-årig uden videre. Dødsfaldet får os til at hade.

/ritzau/