Frankrigs konservative holder nyt formandsvalg
Frankrigs konservative parti holder nyt valg til posten som partileder.
Det har partiet ellers gjort for nylig, men der har i længere tid været intern strid om, hvem der egentlig vandt valget om at finde den person, der skal efterfølge tidligere præsident Nicolas Sarkozy.
De to topkandidater Jean-François Copé og tidligere premierminister François Fillon hævdede efter formandsvalget begge, at de vandt valget om lederposten i UMP-partiet for seks uger siden.
Der varer dog et stykke tid, før der skal stemmes igen. De to rivaliserende lejre er blevet enige om, at valget måske først skal holdes næste efterår.
Copé og Fillon har mandag holdt et længere møde, og de har efterfølgende udsendt en erklæring, hvori det hedder, at valget vil blive afholdt, inden parlamentet genoptager sit arbejde efter sommerpausen i oktober næste år.
Det betyder, at der bliver noget tid til at hele partiet inden valget.
I oktober dannede Fillon sin egen gruppering i parlamentet. Den kaldes R-UMP og tæller 68 af de 194 UMP-medlemmer.
Nyhedsbureauet Reuters skriver, at mange analytikere faktisk havde forudsagt, at partiet ville blive delt i to.
Copé regnes for at være en kontant politiker på partiets højrefløj og kunne trække sine folk med i denne retning, mens Fillon kunne tage sig af de mere moderate konservative.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde