Frankrigs militære spionchef fyret for at have fejlet i Ukraine-krigen

I dagene og ugerne op til Ruslands angreb på Ukraine den 24. februar var Emmanuel Macron, den franske præsident, dybt engageret i at tage luften ud af spændingerne mellem Rusland og Ukraine.

Han talte i telefon med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i timevis.

Han besøgte Putin i Kreml. Det var her, hvor han blev fotograferet, mens han og Putin sad ved et usædvanligt langt bord, købt af Kreml i Italien i 1990'erne for at udskifte den mere rustikke stil, der havde været i Kreml siden Josef Stalin.

Valgkampen forud for præsidentvalget i Frankrig den 10. april var i gang.

Men Macron førte stort set ikke kampagne. Han forsøgte i stedet, skriver det franske nyhedsbureau AFP, at pudse sit "image af som global statsmand".

For han vidste noget, troede han.

Chefen for Frankrigs militære efterretningstjeneste (DRM) havde nemlig vurderet, at Rusland ikke ville angribe Ukraine.

Efterretningstjenesterne i USA og Storbritannien mente derimod, at angrebet ville komme, og de sagde det offentligt.

Men Frankrig så anderledes på det. Og med DRM-chefen general Eric Vidauds vurdering i baghovedet prøvede Macron at få et topmøde i stand mellem Putin og Joe Biden, USA's præsident, for at få løst krisen og drøfte nye sikkerhedsgarantier for Rusland.

Den 24. februar viste det sig, at Vidaud tog fejl. Da blæste Putin til angreb på Ukraine.

Og nu kommer konsekvensen for Vidaud. Han er blevet fyret, skriver franske medier.

Han havde jobbet i syv måneder indtil fyringssedlen torsdag. Avisen l'Opinion skriver, at militæret har regnet hans orienteringer for "utilstrækkelige".

Han manglede "beherskelse af stoffet".

General Thierry Burkhard, Frankrigs militærchef, sagde i begyndelsen af marts rent ud til avisen Le Monde, at Frankrig tog fejl, og at amerikanerne havde ret.

- Amerikanerne sagde, at russerne ville angribe. De havde ret. Vores tjeneste mente, at det ville have enorme omkostninger at angribe Ukraine, og at russerne havde andre muligheder.

AFP skriver, at Macrons topfolk fastholdt, at der ikke var noget, som tydede på en stor invasion af Ukraine, selv om der lød andre toner fra USA og Storbritannien.

Og Macron holdt derfor gang i den diplomatiske gryde helt frem til krigsudbruddet.

Alexandre Papaemmanuel er professor og ekspert i efterretningstjenester ved Institut for Politiske Studier (IEP) i Paris.

Han påpeger, at USA op til krigen brugte en helt ny taktik. Amerikanerne gik åbent ud med efterretninger for at presse Putin.

USA meddelte, at meldingerne fra Rusland om øvelser og tilbagetrækning var løgn. Det var krigsforberedelse, og der blev ikke trukket styrker tilbage. Krigen kommer inden for nogle dage, lød det før angrebet.

Papaemmanuel siger til AFP, at DRM ikke er den eneste tjeneste i Frankrig, som skal bebrejdes. Det skal hele efterretningsmiljøet.

- Det skal være mere effektivt for at imødegå alle trusler, siger han.

Le Monde påpeger, at efterretningstjenesterne i USA og Storbritannien har større budgetter end de franske. De har også større manøvrerum, hvis man ser på lovgivningen.

/ritzau/